Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål

"Den der stiller spørgsmål, er måske en tåbe i fem minutter, mens den der aldrig gør det, forbliver en tåbe for livet"
- Tom J. Connelly
 
Hvad er et IQ-tal?

Et IQ-tal defineres som et beregnet tal, der afspejler forholdet mellem individets intelligens (en lang række af evner - her defineret som det potentiale, som eleven er født med og som kan udvikles, når der stilles krav) og individets alder. IQ betyder intelligenskvotient. 

Hvad er en WISC Test?

En WISC (Wechsler Intelligence Scale for Children) test er en intelligensprøve for børn i alderen 5 til 15 år der blev standardiseret på dansk i 1968-1970. Den indeholder både en verbal og en non-verbal del og bruges ofte af skolepsykologer i Danmark. 

Hvad er følelsesmæssig intelligens?

Begrebet følelsesmæssig intelligens defineres som udvikling af selverkendelse og selvbeherskelse, vedholdenhed, flid og motivation, indlevelsesevne og situationsfornemmelse. Desuden selvstændighed og selvdisciplin, næstekærlighed og medfølelse. 

Hvorfor bliver højt begavede børn sammenlignet med børn med Aspergers Syndrom?

Sammenligningen sker, fordi kendetegn på den høje begavelse har mange lighedspunkter med beskrivelsen af autismeformen Aspergers syndrom. Desværre mangler vi i Danmark et generelt kendskab til de højt begavede børns adfærd hvilket bevirker, at forældre til disse børn jævnligt beretter, at børnene gennem skolepsykologer og børnepsykriatiske afdelinger diagnostiseres som havende lettere autistiske træk frem for som at være højt begavede. Jeg anser det for væsentligt, at man i stedet for lægger vægt på forskellene, så de højt begavede børn kommer til at fremstå som undervisningskrævende frem for behandlingskrævende. 

Hvornår er man særligt begavet?

Man kan være særligt begavet på flere måder. Intelligens defineres overalt stadig meget forskelligt. Udover de beskrevne kendetegn, som kan iagttages, er den mest anvendte og målelige definition IQ-tallet. Internationalt er der en vis enighed om, at man er højt begavet, når ens IQ-tal er over 130. 

Skal børnene selv vide, at de er særligt begavede?

Internationalt diskuteres dette spørgsmål stadig, og der er både for og imod. En af de afgørende faktorer er, hvordan barnet oplever sig selv. Hvis barnet registrerer en "anderledeshed" hos sig selv, bliver det ofte usikkert, hvis det ikke ved, "om jeg er anderledes på en god eller dårlig måde". Hvis barnet derimod trives i og med sine omgivelser, bør vi andre ikke gøre det anderledes, ved at fortælle om det.

Spørgsmål om Mentiqa-skoler:

Er Mentiqa-skoler egnet for alle særligt begavede børn?

Ja. Undervisningen på Mentiqa-skoler tilrettelægges, så den indeholder udfordringerfor alle, uanset hvor de særlige faglige forudsætninger hos barnet ligger.

Optager Mentiqa-skoler højt begavede børn med diagnoser?

Nej, det gør skolerne ikke, da de generelt ikke besidder de kompetencer, det ville kræve at kunne imødekomme og dække de behov hos barnet, som der følger med en diagnose. Der gøres undtagelser ved elever, der er så velfungerende socialt, at de kan trives alene ved den stimulation, som der almindeligvis tilbyder på skolen. Kontakt den enkelte skole for yderligere information.

I udlandet tester man eleverne inden de optages på en skole for højt begavede. Hvorfor gør Mentiqa-skoler ikke det?

Skolerne tester ikke eleverne, primært af to årsager. Den ene er, at der er en vis usikkerhed forbundet med tests, primært for de yngste børn og for de meget underpræsterende elever. Mange af skolernes elever er beskrevet og/eller testet, inden de søger optagelse på en Mentiqa-skole. Disse beskrivelser/tests medtænkes naturligvis i optagelsesproceduren. Dertil kommer en overbevisning om, at man kan lære sig at genkende disse børn ved viden om og iagttagelse af deres adfærd. Den anden er, at målet med skolerne ikke er talentdyrkelsen i sig selv men derimod elevernes personlige udvikling og trivsel.

 
Hvorfor kalder mange Mentiqa for en eliteskole?

Det er der flere årsager til. Tanken om at "isolere" en børnegruppe for at give dem bedre udviklingsmuligheder har provokeret mange. Forståelsen for, at disse børn ikke får bedre muligheder end andre børn, blot bedre muligheder for dem selv, har været vanskeligt at få formidlet. Den faglige udfordring, og dermed også den viden som børnene kommer til at besidde, vil i nogle fag reelt være større end det, som vi normalt forventer af børn i en vis alder. At give børnene det, som de efterspørger, skal dog "blot" ses som et middel til at udvikle personligheden og dermed trivslen hos den enkelte.

Ødelægger en skolegang på en Mentiqa-skole ikke de særligt begavede børns muligheder for at begå sig blandt "almindelige børn"?

Nej, tværtimod! Hvis et barn ikke trives, ikke har tilhørsforhold til en gruppe og ikke har et godt selvværd - har det heller ikke noget overskud til at etablere gode sociale kontakter til andre børn. Hvis et barn derimod føler sig stimuleret, er blandt ligesindede (som andre børn i den almindelige skole jo er) og bliver rost for at være, som det er - ja så skabes der overskud til at imødekomme andre. Kun når man hviler i sig selv, har man noget at bidrage med til det sociale fællesskab!

Kommer der flere Mentiqa-skoler?

Der er ikke aktuelle planer om flere skoler rundt om i landet. Der findes Kun en Mentiqa skole, og den ligger i Aalborg.

Mentiqa-Nordjylland - startet op i 2008, på Strandvejen 35 i Aalborg. I oktober 2012 flyttet vi ind i vore nuværende bygninger på Thistedvej 115-9400 Nørresundby.

Skolen har elever på alle klassetrind fra 0.kl til 10.kl

Vi har elever fra 11 kommuner, samt Norge og Sverige.

Skolens elevtal er ca 100.

For yderligere oplysninger kontakt skolens leder: Arnfinn Rismoen pr.mail. ar@mentiqa.com

 

MENTIQA NORDJYLLAND | Thistedvej 115, 9400 Nørresundby  | Tlf.: 98 22 19 11 | ar@mentiqa.com