Hverdagslivet på skolen

Hverdag og traditioner

På Mentiqa er hverdagen præget af struktur, fællesskab og tydelige rammer – kombineret med nærvær, engagement og plads til forskellighed.

Her kan du få et indblik i skolens hverdag, faste traditioner og de fælles aktiviteter, som er med til at skabe sammenhæng, tryghed og identitet i skolelivet.

Idraetsdag_05.jpg

En tryg og genkendelig hverdag

Hverdagen på Mentiqa er bygget op omkring hyggelige traditioner, tydelige forventninger og et tæt samarbejde mellem elever, lærere og forældre. Skolen lægger vægt på, at børnene oplever forudsigelighed og ro, så der er overskud til både læring og relationer.

Hver morgen er der trivsel og fordybelse på skemaet, hvor de enkelte klasser er samlet og får en rolig start på dagen. Det er læreren, der ud fra elevernes behov vurderer, hvad denne tid bruges bedst på.

For at give de bedste forudsætninger for at sundt læringsmiljø er der maksimum 20 elever i hver klasse på Mentiqa. Undervisningen veksler mellem klasseundervisning, projektarbejde, fordybelse og bevægelse, og en dag om ugen er der fordybelsesdag (det skifter i et rul, så alle dage indimellem er fordybelsesdage), hvor eleverne arbejder mere koncentreret med et emne sammen med en lærer. For mange elever med høj begavelse er dette en måde at arbejde på, som fænger og holder de hurtigkørende hjerner godt beskæftiget dagen igennem. 

Skolen tilbyder desuden aktiviteter som Skole Skak samt deltagelse i LEGO League, hvor sidstnævnte udbydes som valgfag. Her får eleverne mulighed for at kombinere kreativitet, logisk tænkning, samarbejde og problemløsning i praksis. Vi prioriterer højt, at eleverne får lov til at fordybe sig i det, de brænder for – fordi netop fordybelse i egne interesser skaber motivation, engagement og den særlige gnist i øjnene, som er drivkraften for læring.

Fællesskab og traditioner

Traditioner spiller en central rolle i skolelivet på Mentiqa. De er med til at skabe fælles oplevelser, samhørighed og minder, der binder eleverne sammen på tværs af alder og klasser.

Året byder blandt andet på:

- hvor skolens fødselsdag fejres med kagemand, og hele familien er inviteret med.

- hvor indskolingen giver den gas med udklædning og slår katten af tønden.

- som er en stor fælles begivenhed med forberedelser, fest og aktiviteter - og hvor alle (også forældrene!) kæmper om at vinde præmier for bedste udklædning.

- hvor hele skolen bidrager, både på scenen og bag kulisserne, og hvor det hele afsluttes med en flot optræden for forældrene.

- hvor ALLE skolens elever og lærere er afsted sammen på en tre dage lang tur i Hvide Klit - og får skabt et stærkt fællesskab på tværs af årgangene.

- hvor alle elever overnatter på skolen og har en masse spændende aktiviteter, foruden filmhygge i soveposerne med popcorn og snolder.

- hvor 9. klasse er i udlandet og får en kæmpe oplevelse med at være afsted.

- hvor vi alle mødes i skolegården og tænder op i den store grill og sender hinanden godt på sommerferie.

Traditionerne er med til at styrke relationer, skabe ejerskab til skolen og give eleverne en oplevelse af at høre til.

Hverdagen og traditionerne

Få et kig ind i nogle af vores mange traditioner...

Halloween_05.jpg
Halloween_25.jpg
Halloween_38.jpg
Halloween_52-scaled.jpg
Menticamp_36.jpg
Lejrskole_14.jpg
Lejrskole_15.jpg
Sidste-skoledag_15.jpg
Musical_16-scaled.jpg
Musical_10-scaled.jpg
Aaben-skole_06.jpg
Dimmission_04.jpg
Dimmission.jpg

Ønsker du mere information?Kontakt Mentiqa

Har du spørgsmål til skolen, eller ønsker du en samtale om optagelse? Udfyld formularen, og vi vender tilbage hurtigst muligt.

Vi passer godt på dine data og gemmer dem kun så længe det er nødvendigt for at behandle din forespørgsel.

Kontakt

Mentiqa Nordjylland
Thisted Landevej 115,
9400 Nørresundby
CVR: 31307368

Følg os

Åbningstider

Skole (mandag - torsdag)07.00 - 16.30
Skole (fredag)07.00 - 15.00
SFO morgen (alle dage)07.00 - 08.15
SFO eftermiddag (mandag - torsdag)12.15 - 16.30
SFO eftermiddag (fredag)12.15 - 16.00
mentiqa.com