Mobbepolitik
Mentiqa Nordjylland accepterer ikke mobning!
Definition af mobning:
På Mentiqa Nordjylland skal alle elever kunne føle tryghed, samt vide at man altid er velkommen til at tale med sin lærer, lederen eller øvrige ansatte, hvis der er ting og situationer, som man ønsker at belyse, eller få stoppet. (Jo før jo bedre.)
Ofte benyttes begrebet mobning i flæng eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier. Det er derfor vigtigt at præcisere begrebet.
En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negativ/ uhensigtsmæssige handlinger fra én eller flere personer.
Ved negative/ uhensigtsmæssige handlinger kan der være tale om:
• Direkte fysisk vold, skub, slag, spark etc.
• Handlinger ledsaget af ord, trusler og hån, samt det at sige ubehagelige og lede ting.
• Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen eller ved ikke efterkomme en persons ønsker for at irritere eller såre.
Negative handlinger kan også udtrykkes mere indirekte gennem social isolering og udelukkelse fra gruppen.
Det bør understreges, at man ikke kalder det mobning, når to fysisk eller psykisk omtrent lige stærke personer er i konflikt, skændes eller slås. For at man kan tale om mobning, må der være en vis ubalance i styrkeforholdet: Den, der bliver udsat for de negative handlinger, har normalt ikke så let ved at forsvare sig og er ofte lidt hjælpeløs over for den eller dem, der plager ham eller hende.
Signaler på mobning:
Den mobbede kan være tilbøjelig til at:
• Blive passiv, trække sig ud af fællesskabet.
• Gå for sig selv og være alene i frikvartererne.
• Søge megen voksenkontakt.
• Gå tilbage i udvikling.
• Udvise ringe selvtillid.
• Komme let ud af balance, blive opfarende eller indelukket.
• Komme for sent eller udeblive fra undervisningen.
• Miste eller få ødelagt ting, tøj og lign.
• Klare sig dårligere fagligt.
• Være bange for at gå i skole.
Voksne omkring børnene skal være opmærksomme på ovenstående advarselssignaler, men ingen af signalerne peger i sig selv på mobning, men kan være forårsaget af andre udenforstående ting. Men pludselige eller store forandringer i adfærden er vigtige tegn.
Hvad gør vi for at modvirke mobning:
Forebyggende foranstaltninger planlægges og udføres i et samarbejde mellem forældre, skolens personale og elever:
• Generel opmærksomhed på ovennævnte signaler på mobning, fra såvel forældre som skolens personale og elever.
• Vi tager emner og situationer op i fællesskab under vor daglige morgensamling. Herunder også faktiske hændelser og lign.
• Skolen har undervisningsmateriale til forebyggelse af mobning, der kan arbejdes med på alle klassetrin.
• Er der en elev der har et handicap eller andre ting som gør at elev kan blive udsat for drillerier og videre mobning, tages dette op i klassen hvor læreren taler med medeleverne omkring dette og opfordrer til at udvise hensyn.
• Ved forældresamtaler indgår et punkt om elevens trivsel.
• Emnet mobning kan være et punkt på forældremøder for alle klassetrin. Formålet er at informere nye forældre om skolens mobbepolitik og forældrenes medansvar omkring bekæmpelse af evt. mobning.
• Alle klasser kan aftale og udarbejde regler for samvær, orden og opførsel.
• Elevrådet drøfter mindst én gang årligt undervisningsmiljøet og elevernes generelle trivsel.
• Elever er et punkt på dagsordenen under skolens lærermøder fire gange pr. måned. Her vil der blive talt om problemer, som er relevante i trivselssammenhæng og lign.
Hvis mobning forekommer alligevel:
For at kunne afhjælpe problemet, skal skolen kende til problemet!
• Den (lærer, gårdvagt, forældre, andre elever), der får kendskab til den dårlige trivsel/mobningen, kontakter klasselæreren eller skolens leder.
• Klasselæreren orienterer klassens øvrige lærere, som derefter aftaler, hvordan problemet skal gribes an. De berørte forældre og ledelsen orienteres, og der afholdes samtale med de involverede elever, der afholdes eventuelt et klassemøde, og der kan indhentes hjælp hos PPR.
• Er eleven også tilmeldt SFO, inddrages fritidsordningen.
• Klassens lærer følger udviklingen til problemet er løst – og holder ledelse og forældre orienteret.
Hvis mobningen fortsætter og virker uløselig:
• Forældre til de berørte elever indkaldes til møde med lederen og klasselærer for sammen at finde løsninger på problemerne.
• Ledelsen overtager styringen af indsatsen mod mobningen. Eventuelle sanktioner og beslutninger tages efter samråd med de relevante myndigheder og de berørte forældre, og i sin yderste konsekvens kan det ende med, at mobberen bortvises og henvises til en anden skole.